Om terapi, afklarende samtaler og psykoanalyse for voksne

Søger du en at tale med? 

Søger du terapi i Odense med en terapeut? 

 Terapi hos Psykoterapi Odense bygger på en viden om og erfaring med, hvordan det ubevidste fungerer. Hvordan det ubevidste kan tale med via kroppen, dit forhold til dig selv og andre, i symptomer, i dine vanskeligheder og i dine tanker.

  • Psykoterapi og psykoanalyse er terapi, hvor du taler dig gennem det der er svært. Terapien hjælper dig med brugbare pejlepunkter gennem arbejdet med det der skaber konflikt i dig.
  • Psykoterapi kan være gavnlig for dig, der lider med problemer, der forringer dine muligheder for at bruge dit liv, som du ønsker. Problemer som bremser dig, vokser sig store og uoverkommelig eller som skaber gentagelsesmønstre.
  • Terapeutiske samtaler kan hjælpe dig, der står midt i en krise og ramt af livets skyggesider.

Hvem vælger terapi?

Jeg modtager mennesker i terapi fra alle samfundslag, i alle aldre og af begge køn. Alle mennesker der gerne vil tage hånd om deres egen situation. 

 Der kan være mange grunde til at opsøge terapi. Nedenunder kan du læse nogen af dem. 

 Har du problemer med?

I hvilke situationer søger mine klienter terapi?  

Ofte har mine klienter tænkt nogen tid over, at de ønsker at gå i terapi. Det kan tage tid, fra denne tanke kommer første gang, til man vælger at føre den ud i livet.

Nogle kommer når livssituationer pludselig er ændret og livets krav bliver uoverskuelige. Det kan ske ved; skilsmisse, barns fødsel, barn der flytter hjemme fra, flytning, nyt arbejde, et nyt forhold, sygdom, tab og fyring.

 Der kan også være problemer som har varet længe, for nogen det meste af livet; spørgsmål der bliver ved med at fylde uden det bliver muligt at finde en vej ud af dem. Situationer der gentager sig uden det er muligt at forstår, hvad der foregår. Ønsker der ikke vil blive til virkelighed. Vanskeligheder med at finde ud af hvad man vil, skal og kan. Tvivl der lammer. Tanker der bliver ved med at køre i ring.

Arbejdslivet med problemer og konflikter på jobbet kan fylde uforholdsmæssigt meget. Med tiden kan der opstå et mønster i det, der sker, og det er oplagt at arbejde med det der hænges fast i. Se mere under psykoanalyse.

Når man ikke har det godt med sig selv - er forholdet til andre ofte påvirket af det og omvendt.

Hvad bygger Psykoterapi Odense sit terapeutiske arbejde på?

Den form for psykoterapi og psykoanalyse som Psykoterapi Odense v. psykoanalytiker og psykoterapeut MPF Jane Bykær står for, bygger på psykoanalysens erfaringer gennem mere end 100 år. Erfaringer om hvordan det ubevidste danner forhold mellem krop og tale, den enkelte og den anden. Den viden er udarbejdet gennem en vedvarende psykoanalytisk forskning i klinikken. Den er inspireret af den nytænkning som den franske psykiater og psykoanalytiker J. Lacan har bidraget med. Det terapeutiske arbejde foregår i et psykoanalytisk felt. Læs også på www.psykoanalysen.dk om psykoanalysen skrevet for folk uden forhåndskendskab.  

Hvad går samtalerne ud på?

Læs mere om hvad det går ud på her og hvad bygger Jane sit arbejde på.

Du kan komme i terapi på flere måder:

Afklarende samtaler:

Du kan komme til samtaler med henblik på at afklare en konkret livssituation. Måske overvejer du skilsmisse, har problemer på jobbet eller måske er du blevet i tvivl om du laver det rigtige? Det kan også dreje sig om krise efter et afsluttet parforhold, sorg eller stress. Et afklarende forløb tage ca. 10-15 gange.

Psykoterapi:

Hor mig er et psykoterapeutisk forløb, et forløb der kan udvikle sig til en psykoanalyse, men ikke nødvendigvis har det for øje eller vil føre dertil. Et forløb hvor du ønsker at arbejde med en problemstilling i dit liv. Måske noget bliver ved med at fylde og styre dit liv. Du kan være angst, have problemer med at spise. Eller være i en sorg der ikke vil klinge af. H ave smerter i kroppen og i det liv. Smerter som hindre dig i at leve som du ønsker det. En psykoterapi er et længere forløb med mødetid  gerne en gang om ugen.

Psykoanalyse:

Du kan også vælge at komme psykoanalyse.

Terapi for studerende:

Psykoterapi Odense tilbyder særlige terapiforløb for studerende.

Onlineterapi

Ring til Jane vedrørende onlineterapi og læs mere her

Afhængig af hvad du ønsker at arbejde med og hvor langt du vil gå, kan du som nævnt komme i terapi; i afklarende samtaler, psykoterapi eller psykoanalyse.

 

Læs mere om terapi hos Jane, om forskellige problemer og terapi, om børn og unge og terapi og om parterapi, skilsmisse hjælp og familieterapi her på siden. 

Bestil tid hos psykoanalytiker og psykoterapeut MPF Jane Bykær Terapi og Psykoterapi Odense Fyn, ved at ringe på 21627569 eller sende en mail eller udfylde kontaktformularen her.

 

Hvad er forskellen på en psykolog, en psykoterapeut og en psykoanalytiker?

Her kan du læse hvad forskellen er på en psykolog, psykoterapeut og en psykoanalytiker.

Tilbage til forsiden Psyko-terapi Odense.

Kontakt mig

 To billeder et af en mand og et af en kvinde
Tilbage til psykoterapi