Det kan være svært at forestille sig hvad det kan give en at gå i parterapi.

I en tid, hvor man kan blive gift og skilt sammen dag, kan følelserne få alt for meget magt. Følelserne egner sig ikke til komplekse problemstillinger. Følelser mangler noget for at kunne vejlede. De kan ændre sig i et nu, de kan være troløse, inkonsekvente og tvivlsomme. Det der føles rigtigt på et tidspunkt kan føles forkert kan i et andet føles rigtigt og så videre. Er situationen ustabil, er det ikke en situation at vælge en skilmisse i. 

For mig er det ikke afgørende om et par bliver sammen eller ej. Det må de naturligvis selv afgøre. Det jeg kan byde på er et sted, hvor de kan give sig tid til at træffe den rette beslutning. Det kræver beslutning i en tvivlssituation, hvad enten man bliver sammen eller skilles. At giver sig selv chancen for at vide hvad det er man gør, gør en beslutning mere gangbar. 

Det er muligt man kan slippe ud af noget ved en skilmisse. Men det er ikke givet. Man kan udemærket hænge fast i det sammen i forholdet som udenfor det.  Det er heller ikke givet at man, fordi man får tanken om at afslutte et forhold, ved hvad det indebærer. Det gør man sjældent. Vi kan jo ikke se ind i fremtiden, andet end med vor frygt eller ønske og drømme.