Psykoterapi
Odense

Psykoterapi for børn og deres forældre

Har dit barn har brug for terapi eller har du behov for samtaler?

 Tegn på problemer kan omfatte uro, angst, søvn- og spiseproblemer, sprogvanskeligheder, indlæringsudfordringer, tristhed, fysiske smerter, utilpashed, usikkerhed, lavt selvværd, koncentrationsbesvær, aggression og sociale udfordringer.

Lad os tale om det. 

Psykoterapi børn
Psykoterapi børn 4

Barnets opgaver 

Ethvert barn står med en stor opgave med at komme ind i verden, ind i sproget, ind i sin egen krop og ind i familien. Barnet har pladsen mellem mor og far som sit udgangspunkt for dette arbejde. Den rede, I som forældre skaber, bevidst og ubevidst, er barnets afsæt ind i verden. Barnet står med en stor og ofte overset opgave. Undervejs vil barnet udvikle symptomer og problemer, som kalder på omsorgsfulde forældres opmærksomhed. Vanskeligheder er en del af livet. Både børn og voksne udvikler sig gennem dem. Men det svære kan også blive for svært, og da kan der være grund til at standse op og undersøge barnets situation.

Er du bekymret for dit barn?

Usikkerhed og lavt selvværd hos dit barn, kan vise sig på mange måder som fx aggressivitet, spiseforstyrrelser, koncentrationsvanskeligheder, uro eller søvnproblemer. Dit barn kan blive angst, få tvangstræk og tvangstanker, ligesom adfærden på anden vis kan gøre dig urolig eller vække bekymring. Men uanset hvordan det viser sig, så kan der lyttes til det og tales om problemerne, så vi kan begynde at forstå, hvad der sker i dit barn. Når børn har det svært, er de ofte havnet et sted i deres psykiske udvikling, hvor de hænger fast. 

Jeg ved, at når du henvender dig til mig, så er det, fordi der er noget hos dit barn, som du ikke kan nå, forstå eller gøre noget ved. Og det er smertefuldt at stå i den situation, hvor man ikke kan hjælpe sit barn videre. I de situationer er der brug for en, der lytter på en særlig måde.

Psykoterapi børn 2

Min erfaringsbaggrund for arbejdet med psykoterapi for børn og deres forældre

Den franske børnepsykoanalytiker Dolto, mente at man, for at kunne arbejde terapeutisk med børn og unge, skal have et indgående kendskab til terapeutisk arbejde med voksne. Det er jeg enig i.

Det har været væsentligt for mig at have et uddybet kendskab til de problematikker, som udspiller sig for voksne, før jeg modtog børn. Det har givet en erfaring med de problematikker, som barnet tager med sig gennem livet. Problemer som stammer fra spørgsmål og udfordringer i barndomsfamilien, som stadig giver arbejde som voksen.

Efter i 13 år at have arbejdet med voksne opstod der et ønske om at arbejde med børn og unge. Det gav mulighed for at arbejde så tidligt som muligt med de problematikker, som barnet ellers kunne slæbe med sig gennem livet. Derfor begyndte jeg som leder af familiehuset “Bane-stien – Huset for unge, børn og deres forældre” i den daværende Ørbæk Kommune.

Her modtog jeg børn mellem 0-19 år og deres forældre i terapeutiske forløb. Forældre, børn og unge blev henvist af sundhedsplejersker og børneergoterapeuten, socialrådgiver, lærere eller pædagoger, eller de kom direkte på egen anledning “fra gaden”. Jeg havde et tæt samarbejde med sundhedsplejersker og den lokale jordemor.

Forældre henvendte sig med deres bekymringer for deres barn. Forældre begyndte selv, efter nogen tid, at henvise naboer og venner, hvis de fandt, at andre kunne have glæde af at komme og tale. Det så vi som en vigtig anerkendelse af det arbejde, vi som familiehus udviklede.

Hvordan arbejder jeg?

Mit arbejde som psykoanalytiker er netop at lytte til det, der låser jer fast. Undersøge, hvad det er, der blokerer for, at dit barn kan udføre sit eget udviklingsarbejde. For ethvert barn stræber efter at vikle sig ud af sin plads som barn og udvikle sig til en voksen. Udviklingen sker som oftest ubemærket, andre gange i mærkbare ryk og indimellem må der hjælp til. 

Som psykoanalytiker har jeg en erfaring, der siger mig, at det vanskelige i livet altid har noget på hjerte. Det har noget at sige. Det fortæller os en historie om barnets virkelighed, og jeg kan hjælpe dig og/eller dit barn med at lytte til det, der foregår i det og mellem jer. Og med at forstå budskabet, så I kan finde nye veje. Det er et sådant arbejde der sker i en psykoterapi for barn og forældre. 

 Samtale med Jane og Lasse Illskov om familien

Psykoterapi børn 3

Her kan du se links til andre samtaler

  • om at blive forældre
  • kommunikation
  • om børn, forældre og familien
  • om konflikter i familien
  • om parforhold 
  • om dødsfald m.m.

Du kan se flere film om emner som børn og familier under Familieterapi

Er der et alternativ til at lede efter diagnoser?

Da jeg for godt og vel tre årtier siden blev uddannet, var man ret så tilbageholdende med at give børn psykiske diagnoser. Det var ud fra den betragtning, at børn er under udvikling, og symptomer og sårbarhed er velkendte træk i et barns udvikling. Det handlede derfor mere om at lytte til barnet og forældrene for derigennem at høre, hvad der er i spil, og hvordan et arbejde i familien, – eller med barnet eller forældrene – kan være med til at flytte noget. 

street

Ændret holdning

Den måde at møde barnet på er nu skiftet ud med krav om hurtig diagnostisk. Nu skal diverse hjælpeforanstaltninger altid indledes med en diagnose. Det kan være vejledende at få en diagnose, men der er også en hage ved det. For man kan begynde at se sit barn som en diagnose, før man ser og hører barnet. Det kan gøre alle blinde og døve overfor det barnets problemer, har at sige. 

Læs evt. her en artikel fra information med en mor der siger;“min søns diagnose gjorde mig til en anden”.

Ønsker du/I at tale om situationen med jeres barns vanskeligheder så kontakt mig på 21627569 eller book en tid. 

Hvordan sætter jeg grænser for mit barn?

Mit barn styrer det hele! – Mit barn hører ikke efter, hvad jeg siger! – Mit barn er uroligt og kan ikke koncentrere sig og vil ikke acceptere, at andre bestemmer over det! Hvad gør jeg forkert? Hvordan får jeg mit barn til at trives?

Den type spørgsmål vidner om en afmagt, som forældre kan havne i med et barn, som ikke kan finde sine egne grænser. Den adfærd kan høres som en søgning på grænser, samtidig med at barnet ikke vil acceptere dem. Det kan være forvirrende for de voksne og kan tolkes, som om der er noget i vejen med jer eller jeres barn.

Inden I sætter hele diagnosemaskinen i gang, er det måske en ide at få talt om situationen. At få en diagnose er ikke en løsning på et problem. Det er en beskrivelse af et problem/et problemkompleks. Når jeg møder forældre i den situation, hvor afmagten har meldt sig, arbejder jeg ofte mere med dem end med barnet.