Gruppesupervision

Har din arbejdsplads brug for gruppesupervision?

Jeg henvender mig til personalegrupper, der ønsker at udvikle deres faglighed ved at undersøge, hvordan det ubevidste giver sig til kende i arbejdet, og som ønsker at udvikle et fælles sprog der kan bære de faglige spørgsmål, som opstår i arbejdet, og via dem udvikle fagligheden. De faggrupper der umiddelbart får mest ud af denne supervisionsform, uden forudgående kurser i tankegangen, er de professionelle, der arbejde behandlingsmæssigt (eller i socialt regi) med mennesker i forløb, der er indrettet hertil (psykoterapeuter, psykologer, psykiatere m.f.).

Supervision som redskab

Supervision har altid været et vigtigt redskab i arbejdet og i udviklingen af faglighed og samarbejde. Der er nu kommet endnu en vigtig funktion, netop at tage de komplekse systemer, hvori arbejdet foregår, og deres effekter for den enkelte med i supervisionsarbejdet.

I vore dage har medarbejdere, som fagpersoner, trange kår. Der er sket noget med måden man tænker forholdet mellem ydelse, medarbejder og den samfundsmæssige funktion, som arbejdsstedet skal udfylde. Den enkelte er mere blevet en ressource og et redskab i arbejdsgiverens regnskab, end en medarbejder, der bør lyttes til og anerkendes, som en sådan. Dette skifte i måden at forstå forholdet mellem organisationen, ledelsen og medarbejderen på, har effekter for alle i organisationen. Det forekommer mig, at supervision er blevet vigtigere nu end nogensinde, idet pladsen til de faglige spørgsmål er trængt i baggrunden for en ydelsestænkning.

Hvad er supervision?

Supervisionen er et følsomt rum. Et rum, hvor alt det, der forstyrrer og ikke tæller med i alle de former for målinger, som lægges ind over arbejdet i dag, kan få tale.

Det betyder, at det sted, hvor den enkelte og gruppen før kunne mødes og udveksle, bliver underlagt en særlig tænkemåde, der har effektivitet som pejlemærke. Når noget krænges ned i en enkelt form, vil det, der ikke tæller i denne, falde ud. Hvis ikke det, der falder ud gribes, skabes der en ineffektivitet et andet sted. Det er en pudsig effekt af forsøget på at styrer komplekse processer. Der opstår i dette miljø stor risiko for betydelige faglige tab og medfølgende fornyet ineffektivitet i forhold til alt det, som ikke kan samles op i det herskende målesystem.

Den analytiske supervisions funktion

Supervision i en tid, der benytter sig af vore dages styring af medarbejdere, bliver derfor et afgørende vigtigt sted at gribe det, der falder udenfor. Den supervision, jeg tilbyder, er designet til at kunne gribe dette. Alt det, der tæller uden at kunne tælles. Et sted, hvor den enkelte kan finde sin vej som fagperson, i gruppen af samarbejdspartnere og skabe grundlag for at høre det, der ikke er målbart. Der er meget at høste her, for den enkelte såvel som for organisationen.

Supervisionens ramme og form

For at supervisionsarbejdet kan fungere er det vigtigt, at den enkelte forpligter sig til at møde op hver gang og til tiden. Jo mere moden, en gruppe fungerer, jo mere kan supervisionen producere. Jo mere åben og nysgerrig, den enkelte kan være i forhold til sit eget arbejde og den sammenhæng, dette foregår i, jo bedre kan der gives plads til egne reaktioner og tanker herpå og lydhørhed over for andres og jo bedre betingelser har supervisionen.

Supervisionen - i den forstand jeg benytter begrebet - skal dermed ikke forstås som noget, der gives, men som noget, der er under udarbejdelse mellem os. Det, jeg har at give, afhænger ikke mindst af, hvad og hvordan jeres ønsker giver sig til kende i supervisionen. Det betyder, at supervisionen må gives den nødvendige plads og den seriøsitet, der er nødvendig, hvis den skal kunne komme til at give den enkelte og gruppen noget, som bringer dig og gruppen videre. At skabe rum for supervision kræver, at vi udarbejder dette rum sammen, hvor der kan arbejdes med de problemstillinger som I har i det daglige arbejde. Supervision er et arbejde over tid – en løbende proces.

Hvordan kommer vi i gang?

I de tilfælde, hvor supervision ikke har været en almindlig og anerkendt del af den daglige praksis foreslår jeg følgende forarbejde til en endelig supervisionsaftale: Når I har fundet frem til mig og ønsker at indlede et samarbejde, foregår det næste trin ved, at vi aftaler tre gange, hvor vi mødes og arbejder sammen i en indledende supervision. Efter tre gange kan vi som regel alle få en fornemmelse af, om samarbejdet vil kunne fungere. Såfremt det gensidigt vurderes at være tilfældet, forpligter hele gruppen og undertegnede sig til et længerevarende forløb med regelmæssige aftaler. Det er vigtigt med denne forpligtelse for at skabe en ramme, hvori der på forhånd er taget stilling til supervisionens arbejdsmetode, metodevalg, sammensætning af gruppen og valget af mig som supervisor. Der skal en forpligtelse til, for at modstandsfænomener, som altid vil komme, ikke hele tiden truer rammen. Derfor skal den gruppe, som ønsker at modtage supervision, alle som én selv være med i valget af mig som supervisor.

Herfra kan alt det, der skaber alverdens forskellige følelser og tanker i forhold til ens arbejdssituation, med de mennesker, du skal tage dig af i arbejdet, og som du samarbejder med, blive sat i arbejde indenfor den ramme, supervisionen udgør.

Jeg tilbyder supervision i hele landet: Ålborg, Århus, København, Esbjerg, Middelfart, Vejle, Haderslev m.f.

 

Her kan du læse mere om Jane Bykær her

Du kan læse om individuel supervision her....

 Læs mere om Job, arbejdsliv og udvikling og arbejdsrelateret stress

Ønsker du at tale med mig, supervisor Jane Bykær, om supervision, er du velkommen til at kontakte mig

Læs også www.psykoanalysen.dk v. Jane Bykær