Når der er brug for en at tale med

Børn og unge med ondt i psyken

Der er kommet fokus på børns og unges problemer og deres lidelser. Der er stor opmærksomhed på, hvad manglende rettidig behandling kan betyde for et barn og dets familie. Men der er ikke noget stort fokus på hvad børn og unge kan have at sige. Vi er ved at glemme en gammel erfaring. En erfaring om, at det vi ikke ved vi ved, kan vi lide under. Det vi ikke kan finde os selv til rette i giver os problemer. Det gælder for børn som for voksne.

Børn og unge henvises i et stort antal til behandling, og der er pres på de børnepsykiatriske afdelinger og andre specialister. Det er min erfaring, både fra min private praksis, arbejde i psykiatrien og fra familiearbejde i kommunalt regi, at flere børn – efter udredning i eksempelvis psykiatrien og neurologien – viser sig ikke at være målgruppen for disse specialer. For nogle forældre er det en lettelse, for andre betyder det, at de bliver overladt til selv at finde ud af, hvad de kan gøre. Forældrene kan i de situationer stå tilbage med en afmagt. Deres barn lider stadig, men hvor skal de få den rette hjælp? De børn og unge, og deres forældre, har fortsat brug for hjælp. Det er dem, denne artikel forsøger at rette opmærksomheden mod. Kan de lokaliseres tidligt og komme det rette sted hen i første omgang, må det være at foretrække for alle parter.

Alle børn og unge har noget at sige

Alle børn og unge har noget at sige, men det er langt fra altid, at barnet/den unge kan få det sagt, uden den rette hjælp.  Da kan barnet/den unge have brug for én at tale med, som har en faglighed, der gør vedkommende i stand til at lytte til barnets vanskeligheder. Én der kan hjælpe barnet til at vikle sig ud af det svære og finde nye udviklingsveje. Én der kan hjælpe barnet til selv at være med i ændringerne på et indre psykisk plan.

En analytisk psykoterapi er en behandlingsform, hvor barnet kan komme tættere på sig selv og blive bedre til at fungere, tage ansvar og leve i verden. I en kompliceret verden med ønsker, krav, muligheder og umuligheder. Det er først, når barnet på det indre psykiske plan er med i sin egen bevægelse og egen udvikling, at vejen kan bære.

Hvilke problematikker taler vi om?

Skal vi hjælpe barnet/den unge ud fra ovennævnte ambition, skal problemerne også kunne lokaliseres, når forældrene kommer med deres barn, eller den unge selv møder op, hos praktiserende læge. Hvad er det for børn og unge, det drejer sig om? Det kan være børn og unge, hvor man får tanken, at problematikken overvejende handler om barnets/den unges livs- og familiessituation (ny søskende, lærerskifte, skolegang, pubertetsproblemer, konflikter, svigt, skilsmisse, flytning, sygdom, dødsfald, krise, misbrug o.s.v.), om opdragelsesproblematikker og/eller om gentagelser fra familiehistorien. Får man den tanke, kan man med forældrene undersøge, om det er idé at barnet/den unge får én at tale med.En med en særlig faglig baggrund.

Typiske henvendelser og deres sammenhæng med det psykiskes arkitektur.
Når forældre, ofte i afmagt, henvender sig med deres barn til sådan en som mig, er der fire klassiske henvendelsestyper, der går igen:

• Situationen mellem forældre og barn er opkørt. Forældre og barn går ofte forbi hinanden, og begge parter lider under det. Forældrene klager over barnets/den unges adfærd. Nogle er direkte bekymrede over, om de på sigt kan tage ansvaret for deres barn.
• Barnet virker lukket og trist. Det er hæmmet og siger ikke meget. Forældrene kan ikke nå deres barn.
• Barnet er angst. Har søvnproblemer, diffuse kropslige klager, begrænser sig socialt og har svært ved at finde sig tilrette. Ofte kan det ikke finde en brugbar plads i det sociale i familien, børnehaven og/eller klassen.
• Barnet har fået symptomer, der virker fremmedartede og uforståelige. Koncentrationsvanskeligheder, tilsyneladende irrationelle tanker, uro, tvangsfænomener, spiseforstyrrelser, følelsesmæssig ustabilitet og selvmordstanker m.m.

Vigtigt at sige er, at når man psykoterapeutisk arbejder med børn og unge, arbejder man også med forældrene. For at barnet/den unge kan flytte sig, er det afgørende, at de, der er rundt om barnet, kan acceptere og understøtte en udvikling. Ofte er det netop i netværket de første ændringer må muliggøres for barnet.  

For dig som konsultationssygeplejerske hos den praktiserende læge:

For den privatpraktiserende lægepraksis kan det være en mulighed, at være opmærksom på samarbejdspartnere i deres lokalområde. For der findes forældre, der gerne vil indgå i samarbejde med en psykoterapeut i forhold til deres barns vanskeligheder og som gerne vil betale for det. Nogen gange har de blot brug for at få at vide, at den mulighed findes.