Psykoterapi
Odense

Trist og deprimeret

Spørger du:”Har man en depression hvis man er ked af det hele tiden?” ,”Er jeg syg fordi jeg er tirst?”

Vil du gerne finde et alternativ til piller? Eller supplere dem? Vil du gerne forsøge at forstå, hvad der sker med og i dig?

trist og deprimeret

Føler du dig trist og deprimeret?

Livet kan vise sig fra sin uvenlige side. Der kan ske ting, som går stik imod dine egne ønsker. Måske har du oplevet uretfærdighed og tab. Noget fylder måske for meget i hverdagen – andet kan ske alt for sjældent.

Hvis du ikke længere kan mærke livsglæden og føler dig træt og urolig, og du ønsker at lytte til dig selv og din krop, så er det måske tiden at finde en at tale med.

Alarmsignalerne kan være, at du ikke længere helt ved, hvad der interesserer dig, har søvnproblemer, så du ikke vågner frisk og udhvilet, og har svært ved at komme ud af det sortsyn, du er havnet i.  Måske mærker du tydeligt, hvordan dit forhold til andre mennesker bliver påvirket af din sindstilstand.

Hvis du føler eller oplever, at andre ikke længere kan nå dig, så tyder det på, at du heller ikke kan nå dig selv. Den situation bør du tage alvorligt. For når man er deprimeret, stresset og har destruktive tanker, så kan man ende med at føle sig fremmed i sit eget liv. Fremmed på en måde, der gør dig handlingslammet

Manglende lyst til livet kan gå hånd i hånd med udbrændthed, stress, depression, sortsyn, selvmordstanker eller manglende selvværd.

Hvad gør du?

Er du interesseret i at komme videre via et analytisk arbejde? Eller føler du ikke medicinen hjælper på det, der udløste depressionen, så er en terapi en mulighed. Her kan du komme videre ved at tage det alvorligt, der ubevidst er i spil i din depression. Måske ved du allerede noget om, hvor “skoen trykker” og din energi og lyst svinder væk. Og så starter vi arbejdet der.

Hvis du ønsker at finde veje ud af det, der fylder dig og gør dig fremmed over for dig selv og andre, så er det en psykoanalytisk orienteret terapi du søger.

Hvem er Jane?

Jeg er psykoanalytiker og medlem af Dansk Psykoterapeutforening. Jeg har 35 års erfaring med terapeutisk arbejde:

  • Psykoterapeutisk Afsnit OUH
  • Som leder af Familiehuset i det tidligere Ørbæk Kommune
  • Med sorg og krise ved blandt andet Kræftens Bekæmpelse
  • De seneste 14 år som privatpraktiserende psykoanalytiker i Odense C.

Kontakt

Du kan også kontakte mig på