Vrede
Skal man gå med varsomme skridt hjemme hos jer?Læs om vrede når den er god og kan bruges til noget og om vrede når den begynder at ødelægge og styrer stemningen hos jer.
Vrede er ikke et problem i sig selv
Vrede er ikke et problem i sig selv. Det er måden den forvaltes på, der kan skabe problemer for den enkelte eller i relationen.
Vi har brug for vreden. Det er en af de følelser, som alle kan komme til at føle i en af livets mange forskelligartede situationer. Vreden kan være en vigtig følelse at tage med i betragtning, når en konflikt ønskes løst. Men den kan også blive for meget og være for voldsom.
Der, hvor vreden dukker op, er nogle grænser måske overtrådt, nogle ønsker er blevet skuffet eller en afmagt melder sig. Den kan være et udtryk for, at den, der er i vredens vold, ikke er i stand til at navigere i det hændte. Eller det kan være et udtryk for, at noget i situationen ubevidst er sløret og dermed ikke kan regnes med i en almindelig løsning af konflikten. Vrede kan også være personen uvant og være udtryk for, at den enkelte er meget presset, stresset eller i stor afmagt. Vrede kan være udtryk for mange forskellige sociale såvel som psykiske situationer. Den kan opstå lokalt eller indgå som et karaktertræk i forskellige psykiske strukturer.
Hvornår og hvordan kan vrede blive et problem? Spørgsmålet er mere enkelt end dets svar. For vi kan ikke tale om vrede uden at tale om, at det er nogens vrede. Men følelser er ikke – blot fordi de føles og udleves – udtryk for et aktuelt sandhedsvidne i en given social situation. Vreden kan være det rette svar i en situation, men den kan også være udtryk for en manglende selverkendelse, både i situationen og, ikke mindst, hvis vreden indgår i et gentagelsesmønster i relationen. Da kan vreden være udtryk for en manglende fornemmelse af sig selv og en manglende anerkendelse af, hvad man kan forvente af en anden, og hvad man kan tillade sig at byde den anden.
Når vrede gentager sig og bliver styrrende
Denne artikel er skrevet med udgangspunkt i den situation i et parforhold, hvor den enes vrede kommer til at danne et spændingsfyldt adfærdsmønster. Stemningsskifte og vrede kan være styrende og sætte dagsordenen, selv i fredsommelige tider. Angsten eller bekymringen for, at vreden når som helst dukker op som trold af en æske, ligger og lurer. Når det sker, gennemfarver det forventninger, skaber påpasselighed eller angst og hæmmer spontaniteten.
Får en sådan adfærd en central plads i samspillet, har det i sig selv store effekter. Den anden og de eventuelle børn kommer let til at indrette sig efter frygten. Selv fredelige perioder kan være mærket af bekymringen for, hvornår et udbrud sker igen. Det mønster mellem de to eller i familien kan være svært at bryde. Dels tager det tid at gennemskue, hvad det er, der foregår, dels er det oftest den eller de andre, der lider i første omgang. Det er muligt, at den, der overmandes af vreden, mærker det problematiske i adfærden og fortryder, men selv når det sker, vil det ikke nødvendigvis ændre noget på mønsteret. Dårlig samvittighed er ikke det samme som et psykisk arbejde. Der skal mere til.
For nogen kan vreden indgå i en ubevidst nydelse af magt. For andre forekommer vredesudbruddene som noget fremmed, der melder sig, når vedkommende ikke kan magte en situation og står tilbage med afmagten. En afmagt, hvor vreden kan dække over en ubevidst angst. Ofte er det den anden, der må kræve, at der kommer et arbejde i gang omkring problemet. Enten som parterapi eller som individuel terapi. Men at komme dertil kræver sit.
Når man ikke vil acceptere vreden som en kommunikationsform
Det kræver mod at gå op imod denne adfærd, og det kræver ofte vedholdenhed for at komme igennem de mange lag af forsvarsforsøg og forklaringsforsøg. Ikke sjældent vendes det mod den, der går efter at tale om det problematiske i måden, vreden forvaltes på. Den, der er i vreden, kan finde adskillige grunde til at legitimere sin egen vrede via ”fejl” hos den anden. Men jo mere den, der er i denne adfærds vold, er i stand til at se det urimelige i den, jo bedre muligheder er der for at komme igennem til vedkommende.At opsøge en at tale med, når vreden sætter dagsordenen, kan være vejen ud af et ulideligt gentagelsesmønster. Ønsker du/I at ændre mønsteret og arbejde med det bagvedliggende, er terapi en mulighed.
I terapien vil du/I møde en ide om en mulig vej til forandring. Hver enkelt må i terapien arbejde sig frem til at tage ansvar for sig selv og klare sine egne frustrationer, sin egen afmagt, sin egen vrede, uden at den umotiveret rettes mod den anden. Nogle gange foregår det bedst i en individuel terapi.
Ofte kan man ikke bare ændre indgroede mønstre uden at arbejde med det ”baggrundstæppe”, der ubevidst sætter vreden i gang og skaber konflikten. Det ”baggrundstæppe”, som samtidig fikserer indtil det bliver muligt via den analytiske behandling at høre, hvad det er, der er på færde. Først der kan man løsne sig fra gentagelsens greb.
Hvem er Jane?
Jeg er psykoanalytiker og medlem af Dansk Psykoterapeutforening. Jeg har 35 års erfaring med terapeutisk arbejde:
Psykoterapeutisk Afsnit OUH
Som leder af Familiehuset i det tidligere Ørbæk Kommune
Med sorg og krise ved blandt andet Kræftens Bekæmpelse
De seneste 14 år som privatpraktiserende psykoanalytiker i Odense C.
